Pilgrimsvandring ved Ledreborg Slot

En pilgrimsvandring ved Ledreborg Slot forenede natur, fællesskab og tro på en dag med skovstier, sanseøvelser og andagt.

En vandring mellem kirke og natur

En kirkevandring ved Ledreborg Slot førte deltagerne gennem områdets park og skov. Dagen gav plads til både samtale, ro og opmærksomhed på landskabet omkring herregården.

Deltagerne mødtes ved domkirken i gråt og blæsende vejr og fortsatte derfra til parkeringsområdet ved slottet. Gennem skoven gik ruten videre mod den sydlige del af parken. Fra skrænten ved en marmorskulptur af Adam og Eva kunne man se ud over barokslottet og den tilhørende have.

Fortællinger, sanser og stillevandring

Efter frokosten fortalte den ene turleder om herregårdens historie og dens lange tilknytning til en adelsslægt. Den anden delte tanker om naturterapi og om at lade troen få en plads i hverdagen uden for kirkens rammer. På den måde blev vandringen også en invitation til at finde forbindelser mellem natur, liv og åndelighed.

Deltagerne lavede øvelser, der skulle skærpe sanserne, før de gik videre i stilhed. Opmærksomheden blev rettet mod det, der kunne ses, høres og mærkes undervejs. Da solen efterhånden brød gennem skyerne, faldt lyset mellem de gamle træer og tegnede mønstre på stierne. Lyden af en rislende bæk fulgte en stor del af ruten.

Andagt i slotskirken

Den lange allé førte gruppen frem til slottet, hvor deltagerne blev budt indenfor i slotskirken. Kirken havde en katolsk tradition, men gruppen fik mulighed for at holde en fælles andagt på tværs af kristne retninger. Her handlede præstens ord om begejstring, forundring og om at møde skaberværket med hjertet åbent.

Et billede fra Jobs Bog satte ord på den tanke: Gud spørger Job, om han har set en flodhest. Spørgsmålet blev en påmindelse om at standse op og virkelig lægge mærke til verden omkring sig. Andagten samlede dermed dagens naturindtryk og refleksioner i en fælles stund.

En fælles afslutning på slotspladsen

På slotspladsen tog deltagerne afsked med en salme om at gå gennem mørket med lys og vished om ikke at være alene. Afslutningen knyttede vandringens fællesskab sammen med dagens stille øjeblikke og kirkelige indhold.

En pilgrimsvandring behøver ikke kun at handle om at nå frem til et bestemt sted. Turen ved Ledreborg viste, hvordan en rute gennem naturen kan give anledning til nærvær, eftertanke og samtale. Skovens lyde, lyset mellem træerne og mødet i slotskirken blev tilsammen en rolig afrunding på dagen.