Sankt Hans vandring 19. juni 2021

Spændende Sct. Hans-vandring den 19. juni 2021Sct. hansvandring 2021 1.docx

Kl. 11.30 mødes en flok glade pilgrimme bag Roskilde Domkirke i strålende solskin. Sognepræst Ane LaBranche holder en tankevækkende andagt, hvor hun bl.a. kommer ind på ”en plads i solen” versus ”en plads i skyggen”. Vi synger traditionen tro ”Må din vej gå dig i møde”.

Efter Anes velsignelse vandrer vi glade af sted mod havnen. Tom har planlagt en varieret vandring på ca. 16 km.

På vej mod havnen
På vej mod havnen

Ved havnen går vi et stykke ad den smukke Fjordpassage og til Veddelev, hvor vi spiser frokost.Sct. hansvandring 2021 3.docx

Det er meget varmt, ikke en sky på himlen, men det lykkes at finde en plads i skyggen.

På vej til fugletårnet
På vej til fugletårnet

Vi vandrer ad smukke stier til Fugletårnet med den flotte udsigt over Fjorden.Sct. hansvandring 2021 6.docx

Efter et tiltrængt hvil fortsætter vi til Himmelev Skov. Her har Tom en overraskelse til os, nemlig Himmelev Børnehøj, som er dysse eller jættestue, der er 5000 – 6000 år gammel – fra bondestenalderen.Sct. hansvandring 2021 8.docx

 Vi vandrer videre til Himmelev Grusgrav, som er et helt særligt smukt og varieret naturområde.

Sct. hansvandring 2021 9.docx

Tiden løber af sted og nu vender vi næsen hjemad mod Konventgården, hvor vi slutter af med hygge og fællesspisning.Sct. hansvandring 2021 10.docx

Vi skåler for Tom og siger STOR TAK for den spændende vandring!

Karin Førslev/ref.

Facebook Pilgrimsforeningen er kommet på sociale medier. Gå ind og se gode billeder. Bliv medlem af gruppen, giv liks, tip hinanden om gode muligheder for vandringer. Del det I bedst kan lide, så flere kan lære Roskilde Pilgrimsforening at kende.