Boganmeldelse:

Titel: På pilgrimsrejse – en personlig rejseguide til hellige steder 

Forfatter: Ingrid Ma Shantie Andersen

Turbine 2016, 1. Udgave, 1. Oplag, ISBN 978-87-4060-8960

Ingrid Ma Shantie Andersen har skrevet en meget personlig og fængslende bog om sine mange pilgrimsrejser rundt i verden. Om sig selv fortæller hun, at hun altid har interesseret sig for religion og spiritualitet.

Efter forfatterens forord kommer først 2 kapitler om henholdsvis lidt generelt om pilgrimsrejser og om Helgener. Herefter følger 12 kapitler, hvor hun beskriver sine pilgrimsvandringer til hellige steder i  følgende 12 lande: Skotland, Irland, England, Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Italien, Rusland, Armenien, Bosnien-Hercegovina og Israel.  Hun giver også forslag til arrangering af selve rejsen.

Bogen er på 255 sider, velskrevet og koster 250 kr. Måske en julegaveidé?

Karin Førslev

En anden julegaveidé kunne måske være ”Den lille pilgrimsbog” af Elisabeth Lidell. Det er en lille, god og handy bog på 124 sider. I bogen er der kort om pilgrimsvandringer, de syv nøgler til pilgrimmens sjæl, salmer, ord på vejen m.m.  Den er udgivet på Forlaget Alfa 2015,  ISBN 978 87 7115 1251 og koster 110 kr.

Ovenstående bog brugte vi hver dag på vores pilgrimsvandring på Via Selandia fra Roskilde til Maribo. Og det er planen at bruge den igen til vandringen i 2017. Måske vil vi også begynde at bruge bogen på flere af vores andre vandringer.